Fuldmagter

Hvis du skal give fuldmagt til en anden grundejer, så har du tre muligheder.

De eksempler der kommer her, er kun vejledende eksempler, hvis I har gjort det  anderledes tidligere, er der ikke noget i vejen for at I fortsætter med det, hvis de er blevet accepteret på tidligere generalforsamlinger.

1. En generel fuldmagt, som giver én du kender mulighed for at stemme hvad de synes på dine vegne. Det er den enkleste. Tryk på Generel Fuldmagt for at se et eksempel på hvordan en sådan kan se ud.

2. Du kan give en fuldmagt, hvor du bestemmer at vedkommende skal stemme noget bestemt på udvalgte punkter, og hvad de synes på resten af punkterne. Tryk på  Generel fuldmagt m særlig bemyndigelse for at se hvordan den kan se ud

3. En specialfuldmagt, hvor du bestemmer hvad den du giver fuldmagten skal stemme på udvalgte eller samtlige punkter, og undlade at stemme på de punkter du ikke har angivet. Tryk på Specialfuldmagt, for at se hvordan en sådan kan se ud.

Filerne her ligger i Word-format. Når dokumenterne åbnes er de låst for redigering (for at I ikke skriver i den version der ligger på hjemmesiden). Fuldmagten skal I gemme på jeres egen computer (helst med et nyt navn), så kan I efterfølgende skrive i den.

Hvis du ikke råder over Word, og dermed ikke kan lukke dokumenterne op eller printe dem ud, får du her dokumenterne i et andet format, som du kan udfylde i hånden:
Generel fuldmagt i pdf format
Generel fuldmagt m særlig bemyndigelse i pdf format
Specialfuldmagt i pdf format